Hvad betyder barselsfonden for dig som djøfer? 

Barselsfonden følger af Barselsudligningsloven og åbner for en øget refusionsmulighed for din arbejdsgiver i den private sektor. Barselsfonden er altså en arbejdsgiverordning, men du kan være med til at få den i spil. Med andre ord kan du forbedre dine barselsvilkår, hvis de lige nu følger funktionærloven og du altså er ansat i den private sektor.

Barselsfonden betyder nemlig, at din arbejdsgiver kan udbetale dig en højere løn, men uden at det giver øget udgifter for arbejdsgiver.

Hvordan?

Tidligere kunne en arbejdsgiver udelukkende få refunderet et beløb svarende til den til enhver tid gældende dagpengesats. Hvis din arbejdsgiver er omfattet af barselsfonden, er denne lønrefusionsret betydelig større beløbsmæssigt.

Den øgede lønrefusionsmulighed vil derfor i mange tilfælde betyde, at din arbejdsgiver faktisk vil kunne tilbyde dig en højere løn under barsel, uden at dette samtidig vil resultere i en øget lønudgift for arbejdsgiver..

Hvis du udelukkende er dækket af funktionærlovens regler, eller er du kun i begrænset omfang bedre stillet, er det Djøfs anbefaling, at du tager fat i din arbejdsgiver med ønsket om en forhandling.

Du skal selv forhandle

Den øgede lønrefusionsmulighed betyder alt andet lige et øget forhandlingsrum mellem dig og din arbejdsgiver, hvilket du selvfølgelig bør forsøge at udnytte bedst muligt til egen fordel.

Det er selvfølgelig vigtigt, at du forbereder dig grundigt inden en sådan forhandling, og at du undersøger og beslutter dig for, hvilke argumenter du vil bruge som begrundelse for dels en højere løn under din barselorlov men også en øget orlovsperiode med hel eller delvis løn. Med mulighederne i barselsudligningsloven i baghånden er du allerede godt stillet.

Det kan meget vel være, at du skal forklare din arbejdsgiver om muligheden, så en del af din forberedelse kan meget være fakta om barselsfonden. Læs mere om barselsfonden og  hvordan du bedst forbereder dig til en lønforhandling. Du finder links til højre.

Hvornår kan arbejdsgiver få refusion fra barselsfonden?

For kvindelige ansatte vedrører retten til lønrefusion perioden fra 4 uger før forventet fødsel til 2 uger efter det faktiske fødselstidspunkt, mens lønrefusionen for mandlige ansatte vedrører løn under de 2 ugers fædreorlov. Herudover har arbejdsgiveren i alt ret til lønrefusion for yderligere 21 ugers betalt løn under barsel for de 2 forældre tilsammen.

Bemærk at det er tilsammen. Hvis både mor og far er privatansat vil begge arbejdsgivere evt. være ude efter refusionen.

Hvem er omfattet af Barselsfonden? 

Det er lovpligtigt for private arbejdsgivere at indbetale til den fælles barselsudligningsordning. Undtaget fra loven er dog de private arbejdsgivere, som i forvejen via overenskomst er forpligtiget til at indbetale barselsudligningsbidrag til en godkendt decentral barselsudligningsordning.

Mange private arbejdsgivere har dog bevidst undgået sådanne overenskomster vedr. løn- og ansættelsesvilkår for akademiske medarbejdere, hvorfor din arbejdsgiver typisk vil være omfattet af barselsudligningsloven.

Som resultat heraf er din arbejdsgiver forpligtiget til at indbetale barselsudligningsbidrag for at have dig ansat, og han er herved automatisk berettiget til en lønrefusion på op til kr. 159,75 pr. time i tilfælde af, at du går på barsel.

Hvad kan arbejdsgiver få i refusion?

Lønrefusionens størrelse afhænger af størrelsen af den udbetalte løn. Som funktionæransat er udgangspunktet, at du som minimum er omfattet af funktionærlovens regler om løn under barsel, og i henhold til denne lovs § 7, stk. 2 har kvindelige funktionærer krav på halv løn under fravær som følge af graviditet og barsel fra 4 uger før forventet fødsel til 14 uger efter fødslen. Som eksempel vil din arbejdsgiver  kunne få refunderet disse lønudgifter svarende til et beløb på op til kr. 159,75 pr. time. 

Hvad er baggrunden for Barselsfonden? 

Barselsfonden følger af lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (Barselsudligningsloven), senest revideret 1. juli 2009. Loven har til formål at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder på det private arbejdsmarked via en udligning af arbejdsgiverens udgifter til løn under en medarbejders barselorlov.

Udligningen sker i praksis ved, at arbejdsgiveren er forpligtet til at indbetale et årligt barselsudligningsbidrag på kr. 825,00 pr. fuldtidsansat, som pågældende arbejdsgiver har beskæftiget. Til gengæld herfor opnår arbejdsgiveren en automatisk lønrefusionsret på op til kr. 159,75 pr. time, som vedkommende har udbetalt i løn under barsel indenfor en given periode.